Nytårskage 2022

Flotte fromagebomber med frugt og rom på en bund af brownie.

48 stk. à 82 gram

Ingredienser
1.200 g Browniebund (basisopskrift)
1.450 g Credi Fond Neutral (basisopskrift)
20 g Romaroma Kingston (28915)
625 g IGOS jordbær/ribs Fruitfil (30065)
400 g Chokobund med knas (basisopskrift)
250 g Hvid chokoladespray (basisopskrift)

Stik små runde bunde Ø4,5 cm ud af browniebunden. Sprøjt ca. 13 g jordbær/ribs frugtfyld på hver bund, og stil dem i fryseren i ca. 30 min., så de bliver faste.

Ved fremstilling af Fond Neutral, tilsættes rom aroma sammen med vandet. Romfromagen doseres med ca. 30 g i lille silikoneform (varenr. 46740). En bund med jordbær/ribs frugtfyld puttes i hver form,
vendt med frugtfyldet ned mod romfromagen, og kagerne stilles på frost, gerne natten over.

Når kagerne er frosne, kan de poppes ud af formene, og sprayes med chokoladespray. Stik små bunde på ca Ø5 cm ud af chokoknaspladen og placer derefter den sprayede kage ovenpå chokoknasbunden. Pynt med nytårsur (varenr. 48502)

 

Browniebund - 3.300 g (basisopskrift)
2.000 g Luksus brownie (936621)
500 g Helæg, pasteuriserede (36225)
500 g Planteolie, vegetabilsk (33417)
300 g Vand

Bages i foret kantplade (45x60 cm) ved 180Cº i ca. 16 min.

Credi Fond Neutral - 1.450 g (basisopskrift)
200 g Credi Fond Neutral (926123)
250 g Vand
1.000 g Debic piskefløde 38% (21130)

Credi Fond opløses i vand. Der tilsættes 1/3 af fløden, som er meget letpisket, og det blandes godt sammen. Resten af den letpiskede fløde mænges i.

Chokobund med knas - 350 g (basisopskrift)
200 g Veliche chokolade, mørk 64% (32240)
80 g Hasselnødder, hakkede (28025)
70 g Feuilletine flaske/crunch (32730)

De hakkede hasselnødder ristes let og afkøles. Chokoladen smeltes forsigtigt, og blandes med de ristede hasselnødder og feuilletine. Massen smøres ud på et stykke silikonepapir så vidt det er muligt. For at få massen til at blive helt tynd, kan man placere endnu et stykke silikonepapir ovenpå, og forsigtigt rulle massen flad med en kagerulle. Lad ”pladen” stå ved rumtemperatur, da det så er nemmere at enten stikke eller skære bunde ud i ønsket størrelse.

Basisopskrift hvid chokoladespray 250 g
150 g Veliche chokolade, hvid 30% (32242)
100 g Veliche Kakaosmør (32239)

Chokolade og kakaosmør smeltes sammen. Ved anvendelse varmes blandingen op til ca. 40Cº