Fastelavns flødeboller

Lækre flødeboller klædt ud som frække grønne monstre.

115 stk. á 59 gram

Ingredienser
2.250 g Mørk komtesse vaffel - basisopskrift
2.710 g Flødebolleskum af Credi Marengs - basisopskrift
600 g Karamel toffee d’Or fyldning (32189)
1 g PowerFlower blå farve (29111)
3 g PowerFlower gul farve (29113)
1.150 g Veka overtræk, hvid (32287)
50 g CBP Vekao mørk 20% (32285)

Komtessevaffelmassen sprøjtes ud som bunde på ca. Ø6 cm og hviler i 15-20 min. inden de bages ved 175°C i ca.10-12 min. Når bundene er kolde, kan overfladen evt. overtrækkes/pensles med mørkt overtræk eller chokolade. Dette forhindrer at bundene bliver bløde efter en uges tid.

Pisk flødebolleskummet, og når det er klar, skal det bruges med det samme. Kom skummet i en sprøjtepose med en glat tyl, og sprøjt ca. 25 g skum på hver bund. Med en injektionstyl (den man bruger til berlinere) sprøjtes karamelcremen ned i midten af skummet.

Lad flødebollerne tørre en time inden de overtrækkes.

Hvid overtræk smeltes, og PowerFlower farverne røres ud i den lune overtræk. Dyp nu flødebollerne, og pynt dem med overskæg (varenr. 48478) og lav øjne af chokolade samt evt. en flagermus i nakken (varenr. 48466).

Mørk komtesse vaffel - basisopskrift (2.250 g)
750 g Hasselnødder, hakkede (28025)
1.000 g Flormelis 25 (34500)
80 g Marengs (962512)
120 g Kakao 20/22%, mørk (32805)
20 g Vaniljesukker (25021)
280 g Vand

Alle ingredienser røres sammen på én gang med spartel ved høj hastighed i ca. 6 min. Massen er herefter klar til brug og sprøjtes ud med glat tyl i ønsket størrelse. 

Lad bundene hvile i 20-30 min., inden de bages ved 175°C i 10-15 min. alt efter størrelse.

Flødebolleskum af Credi Marengs - basisopskrift (2.710 g)
Opskrift 1
105 g Marengs (962512)
70 g Stødt melis (34405)
595 g Vand

Opskrift 2
15 g Vanillesukker (25021)
350 g Vand 2
1.050 g Stødt melis (34405)
525 g Glukose (27225)

Flødebolleskum opskrift 1 blandes og piskes i et roligt tempo. Ikke for hurtigt!

Imens koges ingredienserne fra opskrift 2 op til 117°C. Når sukkerlagen rammer 117°C, hældes den i en tynd stråle i den letpiskede marengsmasse. Det tager et par minutter at hælde det hele i. Skummet
piskes ved medium hastighed til det er fast, og temperaturen kommer under 40°C Det kan godt tage 20-30 min.

Når skummet er klar, sprøjtes det på bundene, og derefter skal det tørre en time, inden flødebollerne kan overtrækkes med vekao eller chokolade.