Choko-orange med knas

Små julefristelser med smag af appelsin og chokolade

167 stk. à 36 gram

Ingredienser
1.900 g Browniebund (basisopskrift)
1.825 g Credi Luksus Cake (basisopskrift)
30 g Appelsinpasta uden farve (28743)
2 g Gul flydende farve (29126)
1.400 g Sarah Bernard creme (basisopskrift)
200 g Crunch perler, mørk choko (32595)
650 g Mørkt overtræk med hasselnødder (basisopskrift)

Browniebunden bages i en kantplade (45x60 cm) foret med silikonepapir, ved 175°C i ca. 15 min. Credi Luksus Cake tilsættes appelsinpasta og gul farve og bages på samme måde som browniebunden. Når de er kølet af, lægges de to bunde sammen med Sarah Bernhard cremen, og Crunch perler drysses i et jævnt lag ud over cremen. Stil kagen på køl, eller aller helst frost i en time eller to, inden den skæres ud i små stykker på 3x4,5 cm.

Stykkerne dyppes i mørk overtræk med hasselnødder. Pynt evt. med en lille roset af Sarah Bernhard creme og en snemand (varenr. 48398).

 

Browniebund - 3.300 g (basisopskrift)
2.000 g Luksus brownie (936621)
500 g Helæg, pasteuriserede (36225)
500 g Planteolie, vegetabilsk (33417)
300 g Vand

Bages i foret kantplade 45x60 cm ved 170°C i 28-30 min.

Credi Luksus Cake - 3.650 g (basisopskrift)
2.000 g Credi Luksus Cake (935535)
650 g Helæg, pasteuriserede (36225)
600 g Planteolie, vegetabilsk (33417)
400 g Vand

Alle ingredienser røres sammen ved medium hastighed i 5 min. 2.600 g dej vejes af i en kantplade 45x60 cm foret med silikonepapir. Bages ved 180°C i 18-20 min.

Sarah Bernard creme - 1.400 g (basisopskrift)
1.000 g Debic piskefløde 35% (21130)
400 g Veliche chocolade, mørk 64% (32240)

Fløden varmes op til lige under kogepunktet og hældes derefter over chokoladen. Det hele røres sammen til en blank homogen masse og sættes på køl til dagen efter, hvor cremen forsigtigt piskes luftig inden brug.

Mørk overtræk med hasselnødder - 900 g (basisopskrift)
700 g Veliche chokolade, mørk 64% (32240)
100 g Planteolie, vegetabilsk (33417)
100 g Hasselnødder, hakkede (28025)

De hakkede hasselnødder ristes let i ovnen. Chokoladen smeltes og blandes med planteolien og de ristede, hakkede nødder.