Koldhævet focaccia

Nogle gange skal det være nemt, men derfor behøver du ikke gå på kompromis med kvaliteten. Dejen kan opbevares på køl i kasser i 3 dage, så du løbende kan tage fra og bage det, du har brug for. Så er der hele tiden friskbagt brød. Koldhæves for optimal smag, struktur og rationel arbejdsgang.

21 stk. á 500 gram

Ingredienser
6.000 g Credi Ferment (949784)
150 g Salt med jod (34799)
40 g Kronjäst orig. gær (36018)
45 g Credifrost® Super (949789)
4.000 g Vand 1
500 g Vand 2

Dejen (med undtagelses af salt og vand 2) æltes i 10 min. i 1. gear. Æltes skær i 2. gear. Herefter tilsættes halvdelen af vand 2 samt salt. Dejen æltes skær igen. Resten af vand 2 tilsættes, og dejen æltes atter skær. Når dejen er kørt, fordeles den i to smurte plastkasser, foldes og tildækkes med plast.

Dejen hviler i en halv time og foldes igen. Hviler igen i en halv time og foldes. Dejen køres på køl under plast.

Dagen efter tages dejen ud fra køl og tempererer i ca. 90 min. Vendes ud på grov durum og hakkes aflange ud på 500 g. Stykkerne trækkes ud i pladens længde med to stk. pr. plade og trykkes let ud med fingrene til en bredde på ca. 15 cm. Hviler herefter 30 min. under plast. Dekoreres med ønsket topping, og trykkes igen med fingrene, så topping trykkes ned i dejen. Tørraskes under plast i ca. 30 min. og bages herefter.

Bages ved 200°C ca. 18 min.